Begge Centralbibliotekets udstillingslokaler vil, som et overflødighedshorn, være fyldte med unikating fra kunstnerens drejeskive. Ikke alene vil alle depotets støvede podier komme frem i salenes lys, men også væggene vil fyldes med tegninger, skitser og fotostater. Det bliver et festfyrværkeri for øjet og et Mekka for samleren og keramikkenderen.
Peder Rasmussen er ikke alene et stort navn i fagets lange danske portrætrække, han er også levende, nærværende og talentfuld. Og så kan han sit håndværk. Han er født i 1948, og uddannet hos Herman A. Kähler i Næstved i 1960erne. Det var dengang, man lærte faget helt fra grunden: æltning, drejning med sparkeskive, ikke noget med strøm og motor, afdrejning, begitning, glasering; sådan som faget har været udøvet i adskillige århundreder. Her fik han lertøjstraditionen ind under huden. Den enkle form, og den klare farve. Selvom han har udviklet sin egen stil og bevæget sig langt fra den tids formsprog, fornemmer man den i hvert eneste arbejde.
For et par år siden har Peder Rasmussen i øvrigt udgivet et større værk om det navnkundige værksted. Efter endt uddannelse drog han til Italien, hvor han studerede på akademiet for de skønne kunster i Firenze, det er nok herfra, man kan forvente den fabuleren, der kendetegner andre sider af hans keramik. Han laver store fade til bordet og væggen, kæmpe krukker der kun kan være beregnet til øjet. Vaser i sjove, sammensatte, drejede former, og andre unikaer med modellerede figurer. Her møder man en mand, der bukker, mens en anden forgæves prøver at flyve, nogen balancerer med noget på hovedet. Fælles for det hele er den fortællende poesi, som lyser ud af hvert eneste arbejde. Og så kan man spore glæden bag det hele, det virker som om, han har haft det sjovt, da han lavede det. Udstillingsrækken er lang både i Danmark og ude i den store verden. Han er desuden repræsenteret på en række museer især i Skandinavien og i Tyskland.
Peder Rasmussen er til stede ved åbningen og vil introducere udstillingen.
Foreningen er vært ved et lille traktement, og for musikken står Helge Schmedeke. Alle er velkomne.
