Udstillingen hedder : ”Witte til tiden” og med de viste plakater, bøger og video etableres forbindelsen til kunstnerens første plakater rettet mod danske ministerier, danske partier og repræsentanter for presse og banker – til det dengang aktuelle misbrug af antibiotika i svineproduktionen.
Plakaten fra 1978, der viser en mønstergris med teksten: ”Danske svin er sunde – de strutter af penicillin” affødte ikke kun begejstring hos publikum, men også retssager helt op til højesteret. En sagkyndig afgjorde, at plakaten ikke var krænkende, da den muliggjorde flere tolkninger. Altså en absolut frifindelse, da enhver har ret til fri meningsytring.
34 år senere, den 12. marts 2012, blev Mikael Witte interviewet af dansk fjernsyn vedr. plakatens aktualitet. Det er påvist, at svin, der forebyggende vaccineres og senere fortæres af mennesker, ødelægger disses muligheder for at blive behandlet med penicillin, da bakterierne er blevet resistente.
Den tyske plakatkunstner Klaus Staeck, idag præsident for ”Berliner Akademie der Künste”, har overstået 40 retssager. Han har dengang inspireret Witte, også til at udgive en bog om Staecks plakatkunst på dansk. Humor og Satire – det er det de to venner er perfekte til at udtrykke.
Udstillingen viser desuden politiske plakater og et udpluk af hans bøger, mens udstillingens hovedvægt lægges på to installationer: ”Jeg elsker at gå til tandlæge”, vist første gang på Århus Kunstmuseum, og ”Kend din egen rod”, vist på Mikkelberg 1995.
Af de flensborgske aktiviteter har omdøbningen af Burgplatz til ”Platz der Deserteure” – ”Desertørernes plads” i 1995 sikkert gjort størst indtryk. Mikael Witte havde fremstillet og anbragt nye gadeskilte. Anledningen var datoen 8.maj – 50-årsdagen for Hitler-Tysklands kapitulation. Opførelsen af et mindesmærke om denne begivenhed er aktuelt emne for den politiske diskussion i Tyskland.
Med støtte fra SYDBANK og REGIONSKONTORET (med midler fra den Europæiske Union/Interreg 4A til kulturdialogens fremme) er det muligt at vise den grænseoverskridende udstilling på to steder i grænselandet.
Sydslesvigs danske Kunstforening inviterer til udstillingsåbning ”Mikael Witte til tiden” tirsdag, 15. maj 2012, kl 19.30 på Flensborg Bibliotek, 24939 Flensborg, Norderstrasse 59. Kunstneren er til stede.
Åbningstalen holdes af Erik Boel, Landsformand for Europabevægelsen. Pianisten Helge Schmedeke og bassisten Kaj Stemmler underholder. Kunstforeningen er vært ved et mindre traktement. Efter åbningen kan udstillingen ses fra den 16. maj – 16. juni 2012, mandag – fredag klokken 9-18, lørdag klokken 9-14.
Den 28. juni 2012, klokken 19.00 er der udstillingsåbning i Deutsche Zentralbücherei Apenrade, 6200 Aabenraa, Vestergade 30. Kunstneren er til stede. Åbningstalen holdes også her af Erik Boel, Landsformand for Europabevægelsen, og pianisten Helge Schmedeke og bassisten Kaj Stemmler underholder. Die Deutsche Zentralbücherei er vært ved et mindre traktement. Udstillingen er åben 29. juni – 27. juli 2012, mandag – fredag kl 10-18, lørdag kl 10-13.
NB der er pressemøde i udstillingssalene på Flensborg Bibliotek onsdag d. 9.5. kl. 10.


